Driver
Kim Kjærsgaard Frandsen
Selvstændig, Norsminde
Alder: 58
Klub: Horsens Automobil og Motor Klub
Kim har lige siden han var dreng, haft en stor passion for motorløb, men aldrig selv været aktiv.
Har for nogle år tilbage kørt 100 ccm Go-Kart i Grindsted Motor Klub. Kim deltog i 2015 som 2 kører i Rallye Monte Carlo Historique sammen med Bent Mikkelsen. Har kørt servicebil for Team Hindsgaul Classic i ved Rallye Monte Carlo Historique i 2017, 2018 og 2019. Har kørt FDM DASU Classic i 2019.
Deltager i Rallye Monte Carlo Historique 2020.
Kims bedste resultater:
2. plads generelt i Expert klassen – FDM DASU Classic 2019.
Navn Kim Kjærsgaard Frandsen
Født 29 marts 1965.
Selvstændig erhvervsdrivende siden 1998.
Ejer firmaet OutDoor Sport
Historien bag passionen og projektet med historisk motorsport og opbygningen af en VW Golf GTI fra 1979 går langt tilbage.
Den startede vel helt ubevidst da jeg var 18 år gammel og erhvervede mig min første bil. Mange bilhandler og 4 år senere købte jeg min første Golf GTI fra 1979. Jeg elskede den bil, køreegenskaberne og designet appelerede 100 % til mig.
Derfra gik det stærkt med VW Golf GTI’er og jeg tror jeg havde 4-5 forskellige over nogle få år.
Så gik der mange år hvor jeg prøvede mange forskellige biler af og min passion for biler og motorsport var stor, uden at jeg dog selv var aktiv udøver på motorsportsdelen. Jeg måtte nøjes med at være tilskuer, så ofte jeg kunne.
Da jeg er født og opvokset i Odder syd for Aarhus, er en af dem jeg har fulgt gennem årerne Preben Kristoffersen.
Så går årene, jeg starter virksomhed og kommer aldrig rigtig i gang med motorsporten, udover at jeg kører lidt Gokart (100 ccm) i Grindsted motorklub i en 3 år.
I 2014 og 2015 sælger jeg min virksomhed og gennem netværk bliver jeg kontaktet af Bent Mikkelsen, som spørger mig om jeg kunne have interesse i at være Co-driver for ham i Rallye Monte Carlo Historique 2015. Det takker jeg pænt ja til og man kan sige, at det blev min ilddåb på den hårde måde. Sikken et løb at starte “karrieren” med. Sjældent har jeg været så udfordret, det var hårdt og sjovt på samme tid, og jeg var SOLGT.
Derfra beslutter jeg, at jeg må have fat i min egen bil og det MÅTTE være en VW GOLF GTI fra 1979.
Med hjælp fra Lars Bækkelund finder jeg i august 2015 en bil hos Toni Hansen i Horsens og så går projekt restaurering og opbygning i gang. Med STOR hjælp fra Lars Bækkelund og Per Troelsen får jeg over de næste par år bygget en rigtig fin bil. Det var en lang sej proces, sådan en gammel bil finder man altså ikke bare dele til natten over, men det har været det hele værd.
Siden 2018 har jeg været heldig at få Jan Østergaard som co-driver. Jan er en erfaren herre indenfor motorsport i Danmark og har kørt løb siden midten af 1970’erne.
Vores team hedder Team Tiltman Racing.
Resultater i 2019.
1. plads i åbningsløbet FDM DASU Classic på Fyn.
2. plads generelt i FDM DASU Classic 2019 i expert klassen
2020.
Deltager i Rallye Monte Carlo Historique 2020.
Deltager i FDM DASU Classic 2020.
OG helt sikkert også i andre løb i løbet af 2020.
Jeg har i 2017, 2018, 2019 været en del af Team Hindsgaul Classic – FIAT 128 coupe. Lars Hindsgaul og Arne Pagh har deltaget i Rallye Monte Carlo Historique i de sidste 3 år og min rolle har været at køre service for dem sammen med Niels Erik Jørgensen.
De bedste hilsner / Kind Regards
Kim Kjærsgaard Frandsen
OutDoor Sport